Pave Frans, den første latinamerikanske og jesuitiske pave, døde den 21. april 2025 i en alder af 88 år efter et slagtilfælde. Hans død markerer afslutningen på en transformativ æra for den romersk-katolske kirke. Frans er kendt for sin ydmyghed og sit engagement i social retfærdighed, og hans pavedømme var præget af bestræbelser på at reformere Vatikanets bureaukrati, tage fat på klimaforandringerne og kæmpe for marginaliserede samfund.
Et ydmygt og reformistisk pontifikat
Frans blev valgt i 2013, efter at pave Benedikt XVI var trådt tilbage, og han introducerede en mere pastoral og inkluderende tilgang til pavedømmet. Han lagde vægt på barmhjertighed, rummelighed og retfærdighed og kom ofte i konflikt med traditionalister. Hans sidste ønske var en enkel begravelse i St. Mary Major Basilica.
Hyldest fra globale ledere
Efter hans død udtrykte ledere verden over deres medfølelse. USA’s præsident Joe Biden roste Frans som en transformativ leder, der er dedikeret til de fattige, global retfærdighed og miljøbeskyttelse, og kaldte ham “Folkets pave”. Tidligere præsident Obama, Hillary Clinton og andre prominente personer roste Frans for hans ydmyghed, hans indsats for de marginaliserede og hans moralske lederskab.
Jagten på en efterfølger
Nu hvor pavedømmet er ledigt, er der fokus på at finde en efterfølger. Konklaven med 135 stemmeberettigede kardinaler, der repræsenterer forskellige globale baggrunde og teologiske synspunkter, vil afgøre, om hans arv opretholdes eller omstødes. De vigtigste kandidater spænder fra moderate som Pietro Parolin til konservative som Peter Erdo og Robert Sarah og liberale som Luis Antonio Tagle og Matteo Zuppi. Konklaven forventes at blive politisk ladet, da ideologiske splittelser udspiller sig i Det Sixtinske Kapel.
Et øjeblik til eftertanke for kirken
Mens den katolske kirke går ind i en periode med sorg og refleksion, vil valget af den næste pave være afgørende for at forme dens retning i de kommende år. Verden følger nøje med i, hvordan kirken navigerer i denne vigtige overgang.
